Beliggenhed og seværdigheder

Seværdigheder

1. Jels Søbad

Ferielejligheden Frøken STAY ligger lige på den anden side af vejen til Jels søbad. Jels Søbad er hele året velbesøgt. I vinterhalvåret er der mange vinterbadere der samles omkring den forholdsvise nye badebro der blev inviet i 2014 og i foreningshuset længere nede ad vejen, er der mulighed for at komme i sauna og få et bad i forbindelse med vinterbadningen.

Dette kræver dog at man er med i vinterbadeklubben “De blå istapper” eller at man kan komme med et medlem, som gæst, hvis man ønsker adgang til sauna. Næste åbent hus kan du finde her.

I sommerhalvåret kommer der folk langvejsfra til Jels søbad. Jels sø er en meget populær badesø og med “Frøken Kaff’” der holder åbent hele året rundt, er der mulighed for at få lidt mad og drikke, så man kan opholde sig ved søen hele dagen, hvis man vil det. Der ligger en fin video der viser Jels søbad i levende billeder på Visit Vejen

2. Fiskeri

Jels sø er ikke kun en interessant lokation for vandhunde der elsker en dukkert. Søen har også en international fiskekonkurrence hvert år den sidste weekend i september og der er mange fiskere der nyder at fiske i Jels sø. Du kan se hvad der sker i forhold til fiskeri i Jels hos Jels fiskeriforening.

Netop fordi der er så mange fiskere der elsker at komme til Jels sø, har du ved leje af dette lejemål også mulighed for at leje en robåd for en dag. Bådlejen koster 250,-/dag. Husk, du kan ikke benytte båden under konkurrencen da reglen er, at alle skal fiske fra bredden. Båden kan dog være til stor glæde ellers. Du kan også medbringe din egen robåd, kajak eller kano. Du skal dog være opmærksom på at denne skal op ad vandet med det samme sejladsen ender og at den kræver et bådkort. 

Køb et fiskekort hos Frøken Kaff

Der kan i Jels sø fanges ål, gedder, sandarter, aborrer, skaller og brasen, karper og suder mf.– husk at der er fredningstider der skal tages højde for og at du skal have et fiskekort, som Jels fiskeriforening har ladet flere lokale virksomheder sælge, blandt andet Frøken Kaff’. Dette skal du bruge for at kunne fiske i Jels Neder- & Midtsø + Jels å. Elsker du at fiske med spinner, jigs, blink/gennemløber, bombada eller flue, er det det helt rette sted at besøge.

Du kan købe dagskort, ugekort eller årskort. 

3. Kultur

Udover fiskeri og badesø har Jels også hvert år en stor forestilling under åben himmel på friluftsscenen ved Jels Nedersø blot 500m væk fra lejligheden. Forestillingen opføres af Jels vikingespil og hvert år er der lavet nye manuskripter, I 2025 hedder årets stykke “Skinkongen”, der baseres på fortællingen om Frode Fredegod fra Danmarks Riges Krønike af Saxo Grammaticus og mere specifikt Grundtvigs oversættelse fra 1924.

Den store bygning af sten og træ, kaldes for valhal. Her holdes der fest med livemusik efter forestillingerne, men også udenfor sæson bliver Valhal brugt af de lokale til f.eks. Jels Fest, der engang startede som en lille havefest på byens Rammelhøj og næste gang løber af staben den 2. august 2025.

5. Løb, cykling og svøming

Der er gode ruter rundt om søerne og er du typen der elsker en frisk løbetur om morgenen vil du kunne nyde godt af den afmærkede 5km-rute der går langs søen. Der er også en rute på 7.43km  rundt om både Jels Nedersø og Jels Midtsø. 

Jels også ofte vært for forskellige sportsstævner, næste gang er det triatlon- og duathlonstævne den 22. juni 2025, hvor der er forskellige distancer: ½ ironman, ¼ ironman og 1/8 ironman.

I 2022 blev der ligeledes afholdt DM i kano og kajak i Jels og i sensommer 2023 blev der afholdt VM i kano og kajak.

6. Golf

For lige at svinge et sidste punktum ind i sportens tegn i forhold til byen Jels, må man ikke glemme den 18-hullers golfbane hos Royal Oak Golf Club på den anden side af søbredden i forhold til søbadet. Banen blev indviet tilbage i 1992 og har sidenhen været en meget populær bane for golfspillere – ikke mindst pga. de smukke omgivelser, med bøgeskov og søbred der grænser op til banen. Tager du gåturen rundt om Jels Nedersø, vil du komme forbi Royal Oak Golf Club. 

Her er der endvidere en lækker restaurant, hvor du både kan nyde din mad i selve restauranten.

7. Jels Voldsted

Også Jels Voldsted vil du passere på din vej rundt om Jels Nedersø og Midtsø. Jels Voldsted ligger på Vestbredden af Midtsøen og er et område med rigtig meget historie, hvor man som historisk interesseret vil kunne få timer til at gå med at kigge på den halvkredsformede vold og de gamle rester fra et forsvarsværk.

Der er ved Jels Voldsted i dag en smuk restaurant /café, hvor du passende kan tage et hvil på din gåtur, hvis den synes for lang. Du behøver ikke at være historisk interesseret for at synes at det er smukt at bevæge dig ude ved Jels Voldsted, for ligesom med resten af turen rundt om søen, er der spækket med dyreliv og grønt til lands og smukt vand langs bredden.

8. Jels Mølle

Et sted du ikke kommer forbi når du går rundt om søerne i Jels, medmindre du aktivt vælger det, er bl.a. Jels Mølle der er byens varetegn. Jels Mølle er en hollandsk vindmølle der var i drift tilbage i 1859 til 1952 – sidenhen er møllen blevet renoveret og der er løbende aktiviteter for byens folk i møllen. 

Engang var billetsalget fra Jels vikingespil f.eks. i møllen, indtil vikingespillet fik deres egen hovedbygning i byen, men senest har der den i december været julemandsvækning i møllen, hvor borgerforeningen stod for at sælge gløgg og æbleskiver til byens børn og voksne.

9. Naturlegeplads

Vil du gerne finde legepladser til de mindste, er der allerede en god naturlegeplads at finde ved selve søbadet. Du skal derfor ikke bevæge dig længere end over på den anden side af vejen, før du har fundet den første legeplads. En anden god legeplads der ikke ligger længere end hvad de små ben kan klare, er legepladsen ved storkeengen. Her finder du i sommerhalvåret også geder i det indhegnede område og de plejer godt at ville snakke, så hvis man tør, er man velkommen til at hoppe ind og klappe dyrene.

10. Thorhallen

Thorhallen har ikke kun rig mulighed for dig der elsker at spille fodbold. Thorhallen er Jels’ aktivitetsknudepunkt og har et spændende program hele året rundt. Der er Udover hallen har Thorhallen også et fitnesscenter, der er udstyret med alle de maskiner der er et must. Der er også en fin restaurant, hvor du kan få ordentlig dansk mad som du både kan spise i restauranten eller tage med hjem. Der findes på sjove events som f.eks. mandeaften.

Find os ved Jels Badesø