Overnatning ved Jels sø
Frøken STAY er en lille ferielejlighed der ligger lige ned til Jels søbad. Lejligheden har 3 fine værelser med plads til 2 personer i hver, samt 2 åbne stuer, hvor der i den ene stue er mulighed for 2 ekstra opredninger.
Der er et lille spiseområde og et lille køkken samt bad og toilet. Der er endvidere en lille terrasse bagtil, hvor man kan sidde og nyde tilværelsen. På terrassen står et terrassebord med stole, så man på de solrige dage også kan solbade mere privat end ved søbadet.
Huset ligger tæt på indkøbsmuligheder hvor du både har Netto og Brugsen indenfor 5 minutter på gåben.
Husdyr er tilladt.
Praktisk information
Leje for hytten ex. forbrug inkl. sengelinned, håndklæder og slutrengøring samt –10% rabat i Frøken Sø og Frøken Kaff’.
Indtjekning: tidligst klokken 14:00
Udtjekning: før klokken 11:00
Priser
Den 1/1 til 31/3…………………….. 695,-/nat
Den 1/4 til 31/8……………………. 995,-/nat
Den 1/9 til 22/10………………….. 895,-/nat
Den 23/10 til 31/12………………. 695,-/nat
+75,-/person pr. nat +el
Til den spontane
Er hytten ikke lejet ud når du dropper forbi fra klokken 14:00, kan du leje 1 værelse med 2 opredninger med adgang til delekøkken, delebad og deletoilet på dagsbasis for 380,-/person + forbrug (50,-/nat)
Inkl. sengelinned, håndklæder og slutrengøring
1. Book din overnatning
Sådan booker du din overnatning ved Frøken STAY
Du kan benytte linket til AirbnB eller du kan ringe eller sende en e-mail til Frøken på
tlf.: 27996661
E-mail: info@froken.dk
Du er også velkommen til at kontakte personalet i Frøken Kaff’
2. Indtjekning i Frøken STAY
Indtjekning skal ske i Frøken Kaff’ (Caféen ved siden af)
- Ønsker du at leje en robåd/ trækvogn under dit ophold kan du sikre dig at denne er ledig ved at gøre dette med det samme.
- Ønsker du at få leveret morgenmad/frokost, kan du bestille dette ved indtjekning
- Ønsker du at få vasket eller strøget noget tøj, kan du bestille dette ved indtjekning
- Ønsker du en barneseng eller lignende, men har du glemt at oplyse om dette før din ankomst, kan du snakke med personalet i Frøken Kaff’ når du tjekker ind.
Aflæs el på eltavlen bag ved fordøren. Tag evt. et billede eller noter i din telefons noter. (Vi har inden tjek-ind ifm. klargøringen aflæst, så hvis du glemmer at aflæse ved ankomst, går vi ud fra dette tal)
Læs husreglerne der ligger på spisebordet
Er der fejl eller mangler ved indtjekning – informer hurtigst i Frøken Kaff’. Oplever du fejl eller mangler udenfor Frøken Kaff’s åbningstid kan du ringe/sms på telefon +45 27996661 eller skrive en mail til info@froken.dk
3. Nyd dit ophold
Lad dig endelig inspirere af de mange beskrivelser af forskellige seværdigheder der er i selve Jels og omegn. Er der særlige ønsker til f.eks. at leje en robåd eller få vasket noget tøj, kontakt endelig personale i Frøken Kaff’ eller mail/ring.
4. Udtjekning i Frøken STAY
Ved endt ophold i Frøken STAY skal du benytte udtjekningslisten, der ligger i ferielejligheden eller som kan findes herunder.
Slutrengøring er inkluderet, men du skal stadig huske at:
- rydde op – efterlad Stay i samme stand som da du ankom
- vaske beskidt service op og stil på plads
- tømme skraldespand i køkken (smid skrald i spanden til restaffald)
- tømme skraldespand på toilet(smid skrald i spanden til restaffald)
- tømme køleskab og ovn for egne fødevarer
- tømme skabe og skuffer for personlige sager
- tømme kaffemaskine for filter og kaffe
- Vasketøj (brugt sengelinned, håndklæder og klude) lægges i forgangen eller vasketøjskurven.
- Tjek at du har fået alle opladere og lignende med fra strømstikkene – sluk på alle kontakter efter dig – også elradiatorer
- Husk hundekurv, egne mad/vandskåle og lignende hvis du har haft kæledyr med
- Er der fejl eller mangler, oplys om dette når du tjekker ud i Frøken Kaff’ eller ring/sms på telefon +45 27996661
- Aflæs el – tag et billede med din telefon af eltavlen bag fordøren. Billedet viser du til personale i Frøken Kaff’ når nøglen afleveres senest klokken 11:00 på afrejsedagen. El kan betales kontant, mobilepay eller dankort.
5. Farvel & på Gensyn
Du skal være velkommen til at skrive en hilsen i Frøken STAYs gæstebog. Her kan du også dele de oplevelser og ture, du selv har fundet frem til under dit ophold, så nye gæster kan få glæde af disse også.